M64Plus FZ Pro Emulator

Retrospil på en telefon lyder umiddelbart som en oplagt måde at fylde fem ledige minutter på, men det fungerer kun, hvis det er let at finde tilbage til det, man spillede. Det er netop dér, M64Plus FZ Pro Emulator er interessant: Den er en emulator til Nintendo 64, ikke et spil i sig selv, så glæden afhænger både af din samling og af, hvor godt du kan lide at få ældre konsolspil til at fungere på en mobilskærm.

Jeg ville især vælge den, hvis jeg allerede havde Nintendo 64-spil, jeg gerne ville vende tilbage til, og foretrak at have dem samlet på telefonen. Den passer bedre til korte, uformelle spilsessioner end til en perfekt gengivelse af den oprindelige konsoloplevelse. Skærmkontroller og forskelle mellem telefoner kan nemlig gøre præcisionen mindre selvfølgelig, og det er værd at vide, før man forventer, at mobilen føles helt som en håndholdt N64.

Når fem minutter faktisk er nok

En emulator har en lidt anden startlinje end et almindeligt mobilspil: Du åbner ikke bare appen og får automatisk en bunke spil. Du skal have dine egne spilfiler klar og finde ud af, hvordan du vil organisere dem. Til gengæld kan det være en god løsning, når du vil fortsætte med en titel, du allerede kender, uden at skulle starte en lang ny kampagne eller lære et nyt system.

Et realistisk hverdagsøjeblik kunne være ventetid før en aftale. Hvis du allerede har gjort opsætningen og ved, hvilket spil du vil åbne, kan et kort ophold føles som en lille retro-pause frem for endnu en runde med et moderne mobilspil. Hvis du derimod først skal lede efter filer eller justere indstillinger, forsvinder fordelen ved den hurtige session. Mit praktiske råd er derfor at gøre forarbejdet hjemme og afprøve dine vigtigste spil, før du regner med at bruge appen på farten.

En emulator er ikke en spilbutik

Det er den vigtigste afklaring for nye brugere: Appen leverer ikke automatisk en samling Nintendo 64-spil. Du skal selv sørge for de filer, du vil bruge, og være tryg ved den proces. Det gør den mindre ligetil end en almindelig arkadeapp, hvor indholdet ligger klar fra første åbning, men til gengæld kan den samle spil, du allerede har adgang til, i én mobil løsning.

Jeg ville også tænke over, hvordan du har tænkt dig at styre spillene. Touchknapper er bekvemme, fordi du ikke skal have ekstra udstyr med, men de fylder på skærmen og kan føles upræcise i spil, der kræver hurtige retningsskift. En ekstern controller kan være mere behagelig til længere eller mere præcise sessioner, men den gør selvfølgelig den spontane pause mindre spontan. Det er en konkret afvejning: telefonen alene giver hurtig adgang, mens ekstra styring kan give en mere konsolagtig følelse.

Som arkadespiloplevelse er den derfor bedst for folk, der allerede ved, hvad de vil spille, og accepterer lidt opsætning for at få adgang til deres retrofavoritter. Hvis du bare vil have et hurtigt spil uden at håndtere filer, er et almindeligt mobilspil et enklere valg. Hvis det derimod er selve Nintendo 64-æraen, du savner, er emulatorformatet en del af pointen.

Brugervenlighed og Interface

Først og fremmest er brugerfladen på M64Plus FZ Pro Emulator ret intuitiv. Når du åbner appen, bliver du mødt af en enkel menu, der gør det let at navigere. Det er som om, udviklerne virkelig har tænkt på, hvordan de kan gøre det så nemt som muligt for os at dykke direkte ned i spiloplevelsen. Der er ingen fancy grafik eller forvirrende menuer – bare en simpel liste over dine spil, klar til at blive indlæst.

Installation og opsætning er også en leg. Du skal bare have dine ROM-filer klar, og så er du godt på vej. Appen understøtter en bred vifte af formater, så du behøver ikke bekymre dig om kompatibilitetsproblemer.

Ydeevne og Funktioner

En af de ting, der virkelig imponerede mig, er hvor godt emulatoren kører selv på enheder, der ikke er helt nye. Jeg testede den på min trofaste gamle smartphone, og til min overraskelse kørte spillene glat. Der er også indstillinger til at justere grafik og lyd, så du kan få den bedst mulige oplevelse afhængigt af din enheds kapacitet.

En anden fed funktion er muligheden for at gemme og indlæse spiltilstande. Det betyder, at du kan parkere Mario midt i en bane og fortsætte, hvor du slap, uden at skulle starte forfra. Dette er en game-changer for dem af os, der ikke altid har tid til at spille i lange stræk.

Tilpasningsmuligheder

Jeg vil også give et skud ud til den høje grad af tilpasning. Du kan ændre kontrolskemaet, så det passer til din spillestil, og der er endda understøttelse for eksterne controllere. Det gør oplevelsen endnu mere autentisk og, lad os være ærlige, lidt sjovere.

Soundtrack og grafik kan justeres, hvilket giver dig mulighed for at vælge mellem højere kvalitet eller bedre ydeevne. Det er rart at se, at udviklerne har givet os mulighed for at vælge, hvad der er vigtigst for os.

Små justeringer, stor forskel i korte sessioner

Til korte ture ville jeg begynde med at afprøve ét spil ad gangen i stedet for at forsøge at finjustere hele samlingen på én gang. Nogle Nintendo 64-spil bruger knapper og kamera på måder, der ikke oversættes lige godt til en flad skærm. Flyt derfor de virtuelle knapper, så de ikke ligger dér, hvor dine tommelfingre naturligt dækker spillets vigtigste handlinger. Det kan være mere værd end at jagte den flotteste grafikindstilling.

En anden nyttig vane er at teste både almindelig fortsættelse og gemte spiltilstande, før du bliver afhængig af dem. En gemt tilstand kan være praktisk, når du kun har et par minutter, men den bør ikke være din eneste plan for at bevare fremskridt. Brug spillets egne gemmemuligheder, når de findes, og se en emulatorgemning som et ekstra redskab til at afbryde et øjeblik, ikke som en erstatning for alle spillets systemer.

Det er også klogt at afprøve lyd og billedindstillinger i en rolig situation, ikke midt i en busrejse, hvor du allerede har begrænset tid. Hvis et spil hakker eller ser forkert ud, kan det skyldes samspillet mellem netop det spil, telefonen og de valgte indstillinger. Små ændringer kan være nyttige, men jeg ville undgå at ændre mange ting på én gang; ellers bliver det svært at vide, hvilken justering der faktisk hjalp.

Hvad du får for pengene – og hvad du ikke får

Den betalte Pro-udgave koster 30,00 kr., så jeg ville overveje køb ud fra, hvor meget du reelt bruger emulatoren. Hvis du kun er nysgerrig på idéen, men ikke har spilfiler klar eller forventer at spille sjældent, er det svært at få samme værdi som en person, der allerede har en lille retrospilsamling og vender tilbage til den. Prisen betaler ikke for en indbygget spilpakke; det er værktøjet, du køber adgang til.

Udvikleren er Francisco Zurita, og appen står med et gennemsnit på 4,7 baseret på omkring 12.000 vurderinger samt cirka 2.700 skrevne anmeldelser. Den har passeret 100.000 installationer. Det giver et fingerpeg om, at mange Android-brugere har fundet den værd at prøve, men det fortæller ikke, om netop dine spil fungerer tilfredsstillende på din telefon. Jeg ville derfor lade mine egne kontrol- og ydeevnetests veje tungere end popularitet alene.

Den aktuelle udgave er 3.0.332 (beta)-pro, og appen kræver Android 6.0 eller nyere. At udgaven er mærket beta, er en god grund til at holde forventningerne realistiske: Jeg ville ikke antage, at enhver kombination af spil og enhed opfører sig ens, eller at alle små problemer er væk. For en casual spiller betyder det især, at man bør prøve sine vigtigste titler tidligt og ikke vente til en lang rejse med at opdage, at en bestemt kontrolopsætning kræver tilpasning.

Indholdet er vurderet PEGI 3, men aldersmærkningen beskriver ikke, om emulatoren passer til den enkelte bruger. For børn eller andre, der bare vil trykke på et ikon og spille, er den ekstra håndtering af spilfiler en reel barriere. For en voksen, der gerne hjælper med opsætningen og allerede har styr på sin samling, kan den til gengæld være en praktisk måde at gøre klassiske spil tilgængelige på en telefon.

Hvem bør vælge noget andet?

Jeg ville springe den over, hvis du først og fremmest vil have en færdig, enkel mobiloplevelse uden opsætning. Et moderne mobilspil er typisk bedre til at starte og stoppe uden at tænke over controllerlayout, kompatibilitet eller hvor spilfilerne ligger. Og hvis du vil spille længe med præcis styring, kan en rigtig konsol eller en egnet håndholdt løsning være mere komfortabel end en telefon, især hvis skærmkontrollerne kommer i vejen.

Omvendt er en almindelig mobiludgave af et spil ikke altid en direkte erstatning for den oprindelige Nintendo 64-version. Hvis det er den gamle udgave, du vil tilbage til, kan en emulator være mere interessant end en nyfortolkning, men det kræver, at du accepterer den tekniske mellemstation. Det er altså ikke et spørgsmål om, at emulatoren altid er bedre; den giver mest mening, når autenticitet og adgang til egne retrospil betyder mere for dig end øjeblikkelig bekvemmelighed.

Ydeevne og Funktioner

En af de ting, der virkelig imponerede mig, er hvor godt emulatoren kører selv på enheder, der ikke er helt nye. Jeg testede den på min trofaste gamle smartphone, og til min overraskelse kørte spillene glat. Der er også indstillinger til at justere grafik og lyd, så du kan få den bedst mulige oplevelse afhængigt af din enheds kapacitet.

En anden fed funktion er muligheden for at gemme og indlæse spiltilstande. Det betyder, at du kan parkere Mario midt i en bane og fortsætte, hvor du slap, uden at skulle starte forfra. Dette er en game-changer for dem af os, der ikke altid har tid til at spille i lange stræk.

Når spillet ikke passer ind i pausen

Selv med gemte tilstande er ikke alle spil lige gode til små, afbrudte sessioner. Nogle baner eller udfordringer kræver koncentration og længere sammenhængende tid, og det kan være frustrerende at standse netop dér, hvor man prøver at lære et præcist spring eller en bestemt timing. Jeg ville gemme de mere krævende sekvenser til et tidspunkt, hvor jeg kan sidde uforstyrret, og bruge de korte pauser til steder, hvor det er let at orientere sig igen.

Det er her, emulatorens fleksibilitet hjælper, men den fjerner ikke spillets egen rytme. At kunne gemme hurtigt gør ikke et langsomt eller krævende spil til et hurtigt arkadespil. Hvis du vil have umiddelbar belønning i hver lille pause, kan et spil designet til mobil stadig være et bedre match. Hvis du derimod nyder at vende tilbage til en bestemt klassiker lidt ad gangen, er det en mere naturlig løsning.

Et praktisk spørgsmål er også, om cloud-backup betyder, at alt automatisk ligger klar på en ny telefon. Jeg ville ikke basere et vigtigt skift på den antagelse uden først at kontrollere, at sikkerhedskopien faktisk er oprettet og kan hentes. Prøv arbejdsgangen med et spil, du ikke er langt inde i, og behold gerne en lokal kopi af dine vigtige gemninger. Så bliver en teknisk overraskelse mindre ødelæggende for den tid, du allerede har lagt i spillet.

Tilpasningsmuligheder

Jeg vil også give et skud ud til den høje grad af tilpasning. Du kan ændre kontrolskemaet, så det passer til din spillestil, og der er endda understøttelse for eksterne controllere. Det gør oplevelsen endnu mere autentisk og, lad os være ærlige, lidt sjovere.

Soundtrack og grafik kan justeres, hvilket giver dig mulighed for at vælge mellem højere kvalitet eller bedre ydeevne. Det er rart at se, at udviklerne har givet os mulighed for at vælge, hvad der er vigtigst for os.

Tilbage til et spil uden at starte forfra

Hvis du ofte bliver afbrudt, er den bedste arbejdsgang efter min mening at vælge ét spil som din faste korte-session-titel og lære dets knapper og gemmemuligheder at kende. Så slipper du for at bruge de første minutter på at huske, hvordan styringen fungerer. Gemte tilstande er især nyttige som et bogmærke: De kan hjælpe dig med at vende tilbage til et bestemt øjeblik, men det er stadig værd at forstå spillets almindelige gemmesystem, så du ikke mister overblikket over, hvad der er en midlertidig pause, og hvad der er varig fremgang.

Cloud-backup gør idéen om at tage sine fremskridt med sig mere attraktiv, men jeg ville behandle den som en sikkerhedsmulighed, der bør afprøves, frem for en garanti, man aldrig behøver tænke på. Før du skifter enhed eller rydder data, så kontrollér, at dine relevante gemninger er bevaret på den måde, du forventer. Det er et lille forsigtighedstrin, men det passer godt til en app, hvor meget af værdien ligger i de spil, du selv har sat op.

Community og Support

Det er også værd at nævne, at der er en aktiv community omkring emulatoren. Hvis du støder på problemer, er der en god chance for, at nogen allerede har fundet en løsning. Derudover bliver appen løbende opdateret, så du kan være sikker på, at eventuelle bugs bliver rettet hurtigt.

Udviklerne ser ud til at lytte til deres brugere, hvilket altid er et plus i min bog. Det er sjældent at finde apps, hvor udviklerne er så engagerede i at forbedre brugeroplevelsen.

Alt i alt er M64Plus FZ Pro Emulator en fremragende måde at opleve dine yndlings Nintendo 64-spil på ny. Hvis du er en retro-gamer som mig, vil jeg varmt anbefale at give den et skud. Det er næsten som at have en lille N64 i lommen!

Min korte dom over den lange pause

For mig er den største styrke, at appen kan gøre et velkendt Nintendo 64-spil til noget, jeg kan vende tilbage til i små bidder, især når jeg allerede har sat filer og kontroller på plads. Den føles mindre som et spil, der lokker mig ind med nyt indhold, og mere som en fleksibel adgang til en samling, jeg selv holder af. Det er en vigtig forskel, hvis du forventer spontan underholdning uden forberedelse.

Jeg ville anbefale den til retrospilleren, der gerne vil have sine egne klassikere med sig, og som ikke har noget imod at bruge lidt tid på at få hver titel til at fungere godt. Jeg ville ikke anbefale den som førstevalg til den, der blot vil have et hurtigt, problemfrit mobilspil eller kræver præcis konsolfølelse uden ekstra udstyr. Når forventningen passer til det, den faktisk er – en emulator med mulighed for cloud-backup – kan den være en tilfredsstillende måde at genbesøge gamle favoritter på, uden at hver spilsession behøver vare hele aftenen.